Keep on fighting

18.5.17 Mikki Ragn 0 Comments

Det er ingen hemmelighed at det er en stressende opgave at være mor til en baby (ja, nok også til børn i en vilkårlig alder.. Men det har jeg stadig til gode), og stress har især vist sig at være en af de primære kilder til min depression. Det er nok også derfor mange fødselsdepressioner opstår, og trods navnet kan de udvikle sig lang tid efter den egentlige fødsel.

Alt det kulminere med en masse familie drama. Jeg har følt mine intentioner har været misforstået, og i et i forvejen nyt og usikkert punkt i miljø, planter det sig en masse tvivl og endnu større usikkerhed i min generelle hverdag. Fuldstændig relateret til konflikterne, opstår der flere og flere negative tanker og en kritisk stemme i baghovedet. Pga. barslen kommer jeg ikke nok ud, og pludselig føles det som om at alle hader mig, fordi jeg bruger mere energi på de mennesker som ikke kan lide mig, end de som kan. Jeg kommer ind i et negativt mindset og pludselig bliver jeg selv kritisk overfor min omverden, og brokker mig mere end jeg værdsætter. Det bliver en ond spiral.

Jeg går i perioder og frygter det værste. Jeg står i en unik position hvor jeg kan spotte tegnene før det for alvor har udviklet sig i en sådan grad, at jeg bliver blind for al rationalitet. Selvom det er 4 år siden jeg for alvor slap ud af depressions helvedet, hænger det stadig over mig. Og det vil det nok altid gøre. Jeg vil altid være i risikozonen, og selvom tanken i sig selv er udmattende nok i sig selv, er det desværre noget jeg må bærer med mig lang tid endnu.

Jeg må komme mere ud. Se flere mennesker, som jeg ved jeg kan hygge mig med. Tale om noget andet, end de konflikter jeg har. Meditere mere og nyde det der nydes kan. Ikke forvente det værste eller tro det værste om andre. Planter jeg frøene for positivitet, vil de med tiden vokse.